Borderonline

Er nede i lidt af et hul for tiden. Kan pludselig mærke hvor meget jeg har “fortrængt” mens jeg har været på barsel.
Og nu kommer det hele op til overfladen med neuroser, tics, mikropsykoser, rysteture og hele møgeriet.

Så jeg er for alvor blevet aktiv på de to bordeline-fora jeg er medlem af. Og det går faktisk godt.
Er blevet bedre til at skrive selvom jeg har det dårligt i stedet for at gemme mig i mig selv indtil det hele er ok igen.
Det er hårdt, men jeg kan mærke, at det gør en forskel.

Og nu er det så vist blevet sengetid – skal i “skole” i morgen, jo.
Fra på fredag har jeg ferie lidt over 5 uger. Glæder mig! Især glæder jeg mig til at have overstået CSL og til at kunne give mig selv lov til at fordybe mig i mine tanker. Bliver jo, et eller andet sted, nødt til at få styr på det inden HF starter.

Er flad

Kan slet ikke komme ind på livet lige for tiden.
Det føles som om nogen sidder inde i mit hoved og puster det hele i uorden.
Burde nok, et eller andet sted, snakke med nogen om det, men har faktisk slet ikke overskuddet til det.
Så i dag melder jeg mig syg og håber, at en lang weekend er nok til at få styr på det hele så jeg kan være frisk til møde med studievejleder på VUC d. 24.

Min mor tager drengene lørdag til søndag. Og Dennis har lovet at lave stegte nudler med indbagt kylling.
Bliver lækkert!
Søndag, når vi kommer til Gråsten efter ungerne, tager vi i svømmehal.

Og så har jeg fået verdens bedste gave – ever!
- En hjemmelavet nøglering. Må lige flashe den når jeg har fået taget et billede ♥

Jeg er en kryster..

Ja, jeg ved det faktisk godt.
Blev hjemme i dag. Vil hellere gå glip af den ene time vi skulle have i dag og i stedet være frisk til at tage et par dage mere.
Men – til mit eget forsvar – det er nu heller ikke smaddersmart at tage i skole med svimmel mave. Har faktisk kastet op og må derfor betegnes som værende lovlig syg.
At min mave så blev rask da sygemeldingen var på plads, ja det er en anden sag.

Børnene er i legestue nu og jeg vil hente dem igen ved 13 tiden hvorefter vi skal i Føtex efter mælkesnitte og Robinsonsaftevand og så på hovedet i seng så snart vi kommer ind af døren.

Overvejer kraftigt at lade den nye kinesiske grillbar lave vores aftensmad, men økonomien er ikke rigtig enig.
Dumme den..

Har fået sendt accepten til pladsanvisningen og et dejligt brev til min bedstemor. Det betyder så meget for hende at få post, men jeg har ikke rigtig tid til at skrive til hende som inden jeg blev mor.
Det kunne nu også være rart hvis man bare kunne sende hende en mail..

Sidder lige nu på altanen og overvejer om det er forsvarligt at kravle i seng en times tid inden jeg skal hente ungerne. Risikoen er, at jeg falder så meget i søvn, at jeg glemmer at stå op igen.
Men det kunne nu være rart med en morfar inden Føtexekskursionen.

Og iiih altså, hvor jeg savner min kæreste!

Så er det snart nu

at Sebastian bliver de der berygtede 3 år.

Har klaret de fleste af mine gøremål – er nu gået fra en liste på fire sider til en enkelt side med ting, der kan vente til efter fødselsdagstamtam.
Og ja – jeg har bagt en cheesecake. For anden gang i mit liv.
Denne lader til at være blevet langt mere vellykket end den jeg bagte for ca. fem år siden.
Nu mangler der bare noget husblas til at hælde ud over jordbærrene på toppen.
Glæder mig til at se den indeni.

Men glæder mig nok allermest til at se ungerne i ansigterne i morgen, når de kommer ind i stuen og ser gaverne. Og til når de har pakket dem ud.
Og så bliver det i øvrigt spændende om det hele går efter planen med det Duplo-tog, og om det løser problemet med Brio-toget.
Burde det lissom – når de så har hver deres tog.
Eneste risiko er, at de begge helst vil lege med det ene, men så må man jo tage konsekvensen – en skideballe når man pakker begge togbaner væk.

Har bøvl med mavesyre igen.
Sikkert fordi jeg stresser rundt og glemmer at spise ordentligt.
Har heldigvis stadig nogle gode piller jeg fik af en sød lægevagt for et stykke tid siden.

Hold da op, hvor må jeg være kedelig at læse om.
Men det er vel også fair nok, når nu klokken er 2:11 og mit hovede koger over med tanker om, at jeg garanteret har glemt noget vigtigt.

… Momo!

Verden er i undtagelsestilstand.

Min mormor ligger på intensiv efter en operation, der gik galt.

Har været deroppe, på sygehuset, tirsdag og onsdag. Blev hjemme idag. Og sov.

Havde slet ikke lyst til at hente ungerne – hvis nu der skete noget.

Går rundt på sådan en underlig tom måde og venter på at telefonen ringer, men håber på den lader være.

I hvert fald hvis det ikke er godt nyt den ringer med.

Brast i gråd i bussen i dag da yndlingsbuschaufføren jokede som han plejer. Endte med langt akavet kram og trøstende ord fra alle de andre faste passagerer.

Det er mærkeligt, som man kommer hinanden ved, bare fordi man ser hinanden så godt som hver dag.

Det hele er så skrøbeligt. Og jeg er så glad for, at Dennis kommer hjem i morgen. Og for at næste uge er en kort en, hvor han kommer hjem til graduering i ninja-klubben onsdag og helt hjem torsdag.

Det værste mareridt nogensinde

Vågnede i morges og græd mens jeg tog tøj på.

Drømte i nat, at Kristoffer blev syg. han fik høj feber, gik i koma og døde.

Så skulle jeg ringe rundt til familien og fortælle dem den sørgelige nyhed og hver gang jeg skulle ringe havde den telefon jeg skulle bruge udelukkende de nummertaster jeg skulle trykke på.

Min far, drengene og jeg skulle have været på tur i han lastbil (?) og da jeg fortalte ham at Kristoffer var død tog han det stille og roligt.

Sebastian havde snakket med Christel (DP) om det og hans eneste kommentar var, at vi skulle lave en ny baby.

Andre folks kommentarer var, at denne gang kunne vi måske få en pige.

Jeg følte en enorm vrede og frustration mod hele verden.

Så skulle han begraves og vi mødte op for at lægge ham i kisten.

Han havde sin dåbskjole på og jeg knugede ham ind til mig. Ville ikke give slip. Snusede ham i håret og ønskede så inderligt at jeg kunne blæse mit eget liv ind i ham. At han igen kunne få røde kinder og sige mmh!

Så vågnede jeg halvt og mens jeg lå der i min næstenvågne tilstand gik det op for mig, at det var en drøm.

At hvis jeg satte kræfterne i kunne jeg stå op, gå ned i køkkenet til min familie og storkramme min varme, levende søn.

Så jeg væltede ud af sengen og tudede mens jeg tog en bluse på, så løb jeg ned i køkkenet og løftede ham op. Gav ham det største kram han nogensinde har fået.

Tror han kunne mærke, at der var et eller andet “galt”, for han lod bare stå til og gav mig et ordentligt smækkys da jeg med våde, lykkelige øjne så på ham.

Skrøbelig

Sådan føler jeg mig for tiden.

Var til samtale hos Bodil i mandags og det endte med et farvel.
Som i jeg kan ikke længere sige at jeg bliver passet på af distriktspsykiatrien.

Oven i det slutter AOF på onsdag.

Og jeg skal i praktik, men hvor ved jeg endnu ikke.

Og Dennis skal på kursus.
I 2 måneder og nogle uger, så meget vides dog.

Kan slet ikke rumme det. Og har det egentlig ikke særlig godt.

Der er lidt for megen afslutning i mit liv lige nu, og er der noget jeg ikke er god til er det at afslutte ting og starte nye ting.

Hvis jeg kunne ville jeg ikke lave andet end at sove. Er så evig træt og tom i hovedet.

Vinterferie

er enormt overvurderet!

Havde egentlig glædet mig til at nusse rundt med drengene og alt det. Lidt ærgerligt at Dennis først har fri næste uge, men sådan er det nu en gang.
Havde i tankerne planlagt smadderhyggelige ture på legeplads etc. og tur i mødregruppe.
Har i stedet brugt tiden (og energien) på at have diarre.

Er endelig stoppet i dag.

Men i morgen (i dag – skal lære at gå i seng) stiger humøret – da kommer vores nye vaskemaskine.
Og hvis jeg er heldig kommer posten med en ny jakke og en lækker sweater.

God-SÅ-nat!

Kristoffer bør justeres. Er ikke holdbart at han nægter at sove om natten.
Hud under mine øjne ligner noget fra en dårlig vampyrfilm.

Kunne godt bruge at nogen kom og bad mig sove et par dage mens de passer drengene.

Eller bare en nat, måske.

Skal aflevere morgenurin hos Nanna i dag inden 12. Gæt selv hvorfor.
Nu fjerde dag uden noget som helst andet end symptomer, der ikke laver andet end at forvirre.

Føler mig sådan lidt ‘ulven kommer’

Kan man amputere et øre?

For hvis man kan vil jeg gerne stå i kø.
I morgen er det en uge siden jeg sidst har hørt normalt. Er simpelthen træt af susen, knasen og pulslyde.

Skal have ringet til lægen i morgen og håber så på en henvisning til en ørelæge der forbarmer sig over mig og prikker hul på den byld der har taget bolig i mit øre. Eler min trommehinde.
Er svimmel som bare pokker og har en følelse af, at nogen står og klemmer mig hårdt på næsebenet hele tiden.

Glæder mig til om et øjeblik at kravle i seng. Og ser frem til en dag at kunne høre stilheden igen.