Smask – lige i fjæset
7. juni, 2008
Nåmen så har jeg også prøvet det. At føle sig gammel.
Køkkenhyggede med dem nede på livsstilscenteret i går og snakken drejede ind på Teenage Mutant Ninja Turtles. En af de andre piger fortalte om, at hende og en veninde havde sneget sig ind for at se filmen i skoletiden og snakkede om, at den havde været lidt flad.
Bare for at konversere spørger jeg til hvilken af filmene de havde set hvorefter hun lignede et stort spørgsmålstegn.
De andre ved mit bord var slet heller ikke med og anede ikke, at Turtles havde lavet film i halvfemserne.
Senere, på en gåtur, filmsnakkede vi videre og jeg nævnte Tilbage til Fremtiden som absolut must-see.
En af fyrene udbrød “er det den med ham den gamle tosse?”. Og han er ovenikøbet nørdet. Kendte heller ikke Indiana Jones. (”Er det der, hvor de spiser abehjerne?”)
Men var til gengæld ret vild med Harry Potter og Ringenes Herre.
Så gav jeg op.
Og! I dag er det dagen.
Dagen hvor jeg skal i byen med Elisabeth og være fuld og alt det der ungdomsnoget.
Det har været planlagt i mindst ½ år og det føles faktisk underligt at det er nu.
Kan slet ikke huske hvordan man er fuld og er i øvrigt bange for at gå i brædderne efter første genstand.
Og så aner jeg ikke hvad slags tøj man skal tage på når man skal være fuld..
Entry Filed under: :blush:, Kedsomhed, Positivitet, Yay!. .
Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed