TV med humørsyge

Så var det, at man jo ringede og meldte barns første sygedag torsdag morgen fordi ældsten henover natten havde forvandlet sin forkølelse til noget astmatisk bronchitis. Og så skal han jo ikke afsted, for jeg mener ikke det er forsvarligt at aflevere en dreng, der ikke kan trække vejret.
Men da jeg så ringede til CSL fik jeg at vide, at jeg faktisk har fri om torsdagen.

Tænkte så, at så kunne jeg jo bruge den der barns første sygedag fredag, men det mente damen så ikke idet jeg lige havde fortalt hende, at det vat torsdag, der var den første sygedag.
Fik den heldigvis kringlet med, at jeg så tog det andet barns første sygedag fredag.

Det var dog alligevel en lidt ubehagelig oplevelse sådan at få en smagsprøve på, hvordan det ville være hvis nu jeg faktisk var ude på det der arbejdsmarkedet.
Der er nemlig absolut ikke andre end mig, der kan passe børnene i fald af sygdom.
Med mindre de vælger at blive syge lige op til en onsdag hvor deres farmor som regel har fri eller, selvfølgelig, hvis det passer med, at Dennis har fri.

Og så kom jeg i tanker om, at jeg ikke aner noget som helst om hvordan det er med syge børn når man går på HF..
Men det må der jo så være nogen, der kan sætte mig ind i. Håber jeg.

Hvor er det frustrerende at skulle være voksen!

Dennis er jo kommet hjem. Og det er dejligt.
I sær fordi TV’et er kommet i overgangsalderen. Ville tænde for det torsdag morgen, så børnene kunne se deres morgentv mens jeg lavede havregrød, men kort efter jeg havde tændt for det gik det ud. Og så begyndte den der standby-prik at blinke. Efterfølgende forsøg på at tænde for det resulterede i en underlig farve på skærmen og at det igen gik ud og stod der med sit røde blinklys.
Så jeg cuttede strømmen af frygt for, at det skulle eksplodere. Er så bange for sådan noget!

Så i dag skal TV’et ned i Merlin som har overtaget serviceaftaler fra Electronic World hvor den foregående ejer har købt apparatet. Så bliver det lidt spændende om de vælger at reparere det eller om vi får et nyt.
For ifølge aftalen er det noget med, at hvis de vælger at erstatte det, så må vi selv vælge noget der har samme nyværdi som det gamle. det vil sige, at vi frit kan vælge et fint, fladt TV til omkring 12.000,-
Der er vist ingen tvivl om hvad vi ville foretrække..
Har faktisk allerede talt om hvorledes vi ville om-indrette stuen i tilfælde af væghængt TV.

Især er det en meget tiltalende tanke for mig fordi vi så er blevet enige om at kassere det store skrummel af et glasskab som jeg har bandet langt væk det sidste år.

Og endnu en god ting det har medført er, at vi lige nu har et gammelt 21″ TV stående på sofabordet, der så er blevet rykket væk fra sofaen. Og Dennis kan faktisk godt lide det der ekstra plads det giver.
Så måske medfører TV’ets humørsyge at jeg endelig bliver fri for både skrummelskab og sofabord.