283 nede. 62 sider endnu

Og iiih, hvor jeg glæder mig.

Fik i dag, lige pludselig, en sær fornemmelse af, at jeg har købt min sidste pakke cigaretter.
Og jeg ryger stadig, men mest fordi der står i bogen at man ikke skal holde op før man er helt klar og at det er en god ting at vente til man er helt færdig med at læse.

Har lige røget en cigaret og sidder nu med noget, der ligner tømmermænd.
Kan slet ikke vente – jeg vil have læst den bog færdig og være ikke-ryger. For jeg tror faktisk på, at det sker.
Lige om lidt :hopper:

Har skrevet side- og linietal ned så jeg nemt kan vende tilbage til de rammende steder i bogen.

2 comments 8. januar, 2009

Har købt en bog

Og ikke bare en eller anden bog.

Var ude for at returnere julegaver i går og skulle bl.a. bytte en bog. Det viste sig, at den bog jeg havde forventet at gå hjem med slet ikke var der og at der ikke var umiddelbar udsigt til at den kom. Nogensinde.
Så i stedet samlede jeg Allen Carrs ‘Endelig ikke-ryger for kvinder’ op. Kiggede på den.
Havde allerede, en måned forinden, besluttet, at jeg skulle købe den. Havde bare ikke besluttet hvornår.

Nu er den her. Og jeg er nået til omkring side 130 og mangler så omkring 200 sider.
Har en vild fornemmelse i maven. De læste ord har allerede gjort et stort indtryk.
Men jeg forbliver ryger, på trods af en smule modvilje, indtil bogen er læst igennem.

Glæder mig!

Add comment 7. januar, 2009

En måned senere. Skolestart og traume

Tror det er på tide at opdatere. Nu har jeg også muligheden for det eftersom jeg igen er computerejer.

Men jeg er jo så startet i skole. Og har fået ny computer. Fordi den gamle besluttede sig for at stikke af til Polen med noget indbrudstyv. Og alle mine billeder af ungerne.
I morgen er det to uger siden jeg vågnede, lavede kaffe og gik nedenunder for at drikke den foran min computer som jeg plejer.
Men så stod døren åben og min computer og vores eksterne harddisk med sikkerhedskopier af bl.a. alle billederne af ungerne var væk.
Spørg lige hvem der gik i panik-modus..

Men nu er det som sagt to uger siden og livet går videre.
Vi har kørt et recoveryprogram på alle resterende computere samt mmc-kort fra digitalkameraer og mobiltelefoner og har fået genskabt en overraskende stor mængde billeder.
Der er et hul i 2007 hvor alle billeder er blevet lagt ned på min acer, men i hvert fald har jeg fundet billeder af børnene som nyfødte og en hel masse andet.
Og nu har jeg så efterhånden fået styr på sagerne og det ligger altsammen på min nye Fujitsu Siemens Amilo 2548-16P. Det er altså et langt navn!

Skal i skole i dag. Og have religion. Så må hellere få nogle børn i noget tøj og komme videre med dagen.

Add comment 8. september, 2008

Endelig overstået

Godmorgen og velkommen til den sidste dag i børnenes sommerferie.
Og det er altså ikke fordi jeg ikke bryder mig om mine børn, men hold da op, hvor har de brug for at komme afsted og brænde noget krudt af med nogle andre børn!
For selvom man som velmenende forælder gør sit yderste og absolut bedste udi kunsten at agere nogen på 2-5 år, så er det bare ikke det samme som den ægte vare.
Og så er jeg i øvrigt også glad for, at Dennis har fri idag, efter pludselig at have været på arbejde en halv fredag og en hel lørdag.

Og så er det jo, at det rykker tættere på med den skolestart. Nu er der under en måned til første skoledag og det kilder i maven når man tænker på det.
Gad vide hvor mange vi bliver i klassen, om lærerene er inspirerende og om jeg kan få det hele til at køre rundt med lektier og børn og det hele..

Og nu vil jeg nyde min kaffe inden mændene vågner.

Add comment 27. juli, 2008

****!

Argh, jeg får stress!
Lige pludselig er det fredag og hele vores sommerferie er indtil videre smuttet over i en helt anden pulje – pasning af sygt barn.
Så i stedet for at lugte af solcreme har vore ferie lugtet af penicillin.

Det er godt Dennis har fri næste uge, så vi ikke bliver nødt til at aflyse Legoland-ekspeditionen.

Og så er det i morgen vi skal til Langeland.
Det er kommet meget tæt på meget pludseligt og vi panikkede for første gang omkring 16-tiden da det gik op for os, at ungerne er vokset ud af alt deres tøj på den synkrone måde.
Så vi styrtede i H&M 15 minutter i lukketid og fandt et sæt tøj til dem hver. Samt en must-have Fætter Glad bluse til Wobberen.

Add comment 18. juli, 2008

Feriesyg

Hvad er det der er med børn og ferie?
- Synes efterhånden vi har en hel samling af de der ferier hvor en af ungerne er blevet syge lige den dag hvor ferien starter..
Denne gang er det Stoffer. Der har fået halsbetændelse. Og får penicillin for første gang i sit snart 2 år lange liv.
Men han klarer den nu flot og har det allerede meget bedre, så det ser ud til, at vi alligevel kan nå at komme i Legoland. Og at Langelands-turen ikke bliver helt så slem som forventet.

Om lidt, når jeg har fået snot-frit tøj på, går vi en tur. Håber så bare at solskinnet holder så længe.

Add comment 17. juli, 2008

Slut prut sommerferie

Havde sidste dag på CSL i dag. Og har så faktisk 5½ ugers sommerferie lige pludselig.
Om et øjeblik går jeg hen efter Sebastian, der også holder sommerferie fra i dag og når Dennis vågner fra sin efter-nattevagts-skraber henter han Kristoffer, der også har ferie.
Og så er det bare lige, at Dennis skal have en nattevagt mere, så er der også sommerferie til ham.

Oven i al den sommerferie får vi nyt TV i dag.
Det gamle 70 kg Sony 32″ megatv er gået helt og aldeles i stykker og smart nok får vi så et nyt. Uden beregning. Og fladt.
Så er det bare op til Dennis om det skal være 32″ eller 40″. Bliver spændende!

Add comment 11. juli, 2008

Borderonline

Er nede i lidt af et hul for tiden. Kan pludselig mærke hvor meget jeg har “fortrængt” mens jeg har været på barsel.
Og nu kommer det hele op til overfladen med neuroser, tics, mikropsykoser, rysteture og hele møgeriet.

Så jeg er for alvor blevet aktiv på de to bordeline-fora jeg er medlem af. Og det går faktisk godt.
Er blevet bedre til at skrive selvom jeg har det dårligt i stedet for at gemme mig i mig selv indtil det hele er ok igen.
Det er hårdt, men jeg kan mærke, at det gør en forskel.

Og nu er det så vist blevet sengetid – skal i “skole” i morgen, jo.
Fra på fredag har jeg ferie lidt over 5 uger. Glæder mig! Især glæder jeg mig til at have overstået CSL og til at kunne give mig selv lov til at fordybe mig i mine tanker. Bliver jo, et eller andet sted, nødt til at få styr på det inden HF starter.

Add comment 9. juli, 2008

Neurose-forår

Er stukket nedenunder. Begyndte at skrubbe køkkenet og kunne mærke, at det var ved at fange mig lidt for meget. Tænkte, at det ville være godt at afbryde mig selv og vente med sterilisationen af køkkenet til jeg er alene hjemme. Ellers ender det bare med, at ungerne også får en tur.

TV’et bliver afhentet igen i dag. Det opfører sig sært og laver nogle ikke så pæne lyde.
Bliver irriterende igen at måtte nøjes med 21″ larmende kollegieværelse fjernsyn.

Add comment 25. juni, 2008

VUC – here I come!

Har lige været til samtale med studievejleder x 2 på VUC. Har planlagt skema, aftalt diverse og fået en dato for skolestart. D. 21. august går det løs.

Det er dejligt at tænke på, at det, fra den dag og – forhåbentligt – 3 år frem, ikke længere skal være pinligt når nogen spørger til hvad ‘jeg så laver’..
Og at jeg i øvrigt er fri for at tænke over hvad der så skal ske nu.
Håber på at den HF er det, der skal til for at sparke mig i gang og måske faktisk er stien, der skal lede mig ud af systemet med sagsbehandlere, psykologer, kontanthjælp und so weiter.

Bonus: får lang sommerferie. Fra d. 11. juli til d. 21. august.
Og masser af tid til at planlægge f.eks. Stoffers 2 års fødselsdag. Og tur i Legoland.

Er faktisk en lille smule svimmel-glad lige nu.

Add comment 24. juni, 2008

Previous Posts


Følg med:

Overblik

februar 2010
m ti o to f l s
« jan    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728

Samling

Superlinks

Tidsfordriv

Kategorier

:blush: Familiehyggenygge Godt nyt Ikke kategoriseret Intet nyt Kedsomhed Negativitet Nostalgi Positivitet Reflektioner Se mig! Stolt mor stress Yay! Ynk Øv!

Kliktæller

Andre sider

Folk, der mener noget

Ina om 283 nede. 62 sider endnu
Stine om Om
Laura om Om
Roar Johansen om 283 nede. 62 sider endnu
Roar Johansen om Gosh..!

Top Klikkere